123abc-skolen & Depotet    Medlems-login  
 Log af  
  

Fossiler - hvad er det?

 

Fossiler - artikel

Diplodocus

Naturens egne afstøbninger af fortidens liv

Næsten alt, hvad man ved om dinosaurer, stammer fra fossiler. Men hvad er egentlig et fossil og hvor kan man finde dem?
Copyright © Baskerville Forlag - Tekst og billeder må anvendes lokalt til undervisning.
Kilde: Depotet - www.123abc.dk skal medtages på materialet. Læs mere...

 

Forstenede knogler

Triceratops kranie
Fossiler er rester af for-historiske dyr og planter. De er aftryk eller af-støbninger fra levende væsener - eller fra spor, som de har efterladt sig. Med tiden er disse ting blevet omdannet til sten. Fossiler er det samme som for-steninger (noget er blevt til sten).

Man kan finde fossiler næsten over alt på Jorden. Nogle af disse fossiler er fra dinosaurer.

Ordet fossil kommer af det latinske fossilis, der betyder "gravet op". De fleste fossiler "graves op" af aflejret klippe, som engang har været bunden af en flod, en sø eller havet. Der lægges hele tiden nye lag af sand og jord og ler oven på det, som allerede er. Med tiden bliver lagene meget tykke og trykker hinanden sammen til en slags sten og klippe. De knogler, man kan finde i de gamle sten er overhovedet ikke knogler mere. De er for længst omdannet til en slags sten med nøjagtig samme form som det, der engang var levende.

Fossiler dukker op fra jordens dyb igen, fordi jord-skorpen (som vi bor på) hele tiden ændrer sig, buler op til bjerge, revner og flytter sig. (Læs evt. om Jordens udseende her.)

Fra dinosaurer finder man flest knogler, tænder og kløer. Dernæst kommer æg, fostre og reder, aftryk af hud. Meget sjældent findes aftryk af muskler, sener, organer og blodårer. Desuden finder man fodspor og forstenet lort.
 

Hvis du vil vide mere:

Der er næsten ingen ende på, hvad der kan skrives om fossiler. Her er et forsøg på at samle de vigtigste ting:

Hvad er et fossil?

Fossiler er rester af planter eller dyr, som engang har levet. I løbet af mange millioner år er de blevet forvandlet til sten, som meget nøjagtigt gengiver den form, de engang havde. Desværre er det ikke alt fra en plante eller et dyr, der kan blive til et fossil. Som regel er de bløde dele som indvolde og muskler forsvundet længe inden de nåede at blive til sten. Det er heller ikke alle dyr eller planter, der når at blive til fossiler. De fleste rådner bare op eller bliver spist og er væk for altid.

CoprolitDet er ikke kun dinosaurer og planter, der kan findes som fossiler i dag. I tidens løb har livet på Jorden efterladt mange fossiler af pattedyr, firben, fisk, insekter, blade, blomster, træer ... ja, næsten alt, hvad der engang har levet har efterladt noget ... selv bakterier kan man finde som fossiler, hvis man er dygtig og heldig nok.
  Man kan finde forstenede æg - måske endda med forstenede fostre inden i. Eller man kan finde små stumper forstenet dino-hud med aftryk af skæl. Man kan også være heldig at finde en forstenet dino-lort ... så hedder den bare en coprolit. Faktisk er mange paleontologer ret interesserede i coprolitter, for de kan fortælle noget om, hvad dinosaurerne gik og spiste. Problemet er bare, at der jo ikke står navn på sådan nogle selv om mange mennesker kalder dem "visitkort".

En sidste meget vigtig form for fossiler er fodspor. Hvis et fodspor bliver sat i blød jord og hurtigt dækket af en sand-storm fx, så kan sporene bevares i millioner af år og dukke op de mest uventede steder. I USA findes en meget berømt klippe-væg, som er næsten helt lodret. Hen over væggen er der et mylder af fodspor. Engang var væggen en blød flodbred. Nu er sporene bevaret oppe i klippen som et enormt billede af et kort øjebilk i en fjern fortid. Man kender over 1500 steder med dino-spor.

Sådan dannes fossiler

fossil af æg
De fleste fossiler er dannet af døde dyr eller planter, som hurtigt efter døden er blevet dækket af sand eller mudder eller ler. Det er som regel sket langs med søer og floder eller ude ved kysten. Måske er dyret oven i købet sunket ned i muddert, mens det var i live. Det vigste for os er, at det hurtigt er blevet dækket til, inden nogen når at æde det eller inden det rådner op.

Med tiden kommer der mere og mere sand og bund-materiale oven på det begravede dyr. Man taler om, at der "aflejres" materiale. Vand og mineraler begynder at trænge ind i det døde dyr. Mineraler er det materiale, sten består af.

Jo mere materiale, der aflejres, jo større tryk bliver der på de nedre lag. Det døde dyr er for længst trykket temmelig fladt.
Rundt om begynder materialet at blive trykket så hårdt sammen, at det danner en slags sten.
  Vand og mineraler trænger stadig ind i resterne af dyret og erstatter det, der engang var levende. Til sidst består det hele af mineraler. Det er altså blevet til sten. Heldigvis for os er knoglerne blevet til en anden slags sten end den sten, der er dannet rundt om det - ellers kunne vi aldrig finde dem.

Jorden har en skorpe aller yderst. Skorpen er ganske tynd i forhold til resten af kloden. Og skorpen hænger ikke sammen hele vejen rundt. Den består af mange mindre dele, som nærmest flyder rundt på Jordens flydende indre. Stumperne flyder bare så langsomt at vi, som lever uden på skorpen, ikke opdager det. Men over millioner af år sker der alligevel store forandringer. Hele kontinenter driver rundt og kommer væk fra hinanden eller støder sammen, så de slår buler, som vi kalder bjerge. Hele Himalaya-kæden med verdens højeste bjerge er fx dannet ved at Indien er kommet "drivende" og er stødt ind i Asien. Engang lå alle kontinenterne tæt sammen i et enormt land. Så drev de langsomt fra hinanden. Prøv at se på et verdens-kort. Se hvor fint kontinenterne passer ind i hinanden - som et puslespil. Men de er ikke holdt op med at bevæge sig. Om mange millioner år vil Jorden se helt anderledes ud. Heldigvis går det langsomt.

Når jordens skorpe arbejder, kan havets bund blive til bjerge. Floder og søer kan forsvinde og dukke op æltet og drejet og mast. Forstende hav-dyr kan findes højt oppe i bjergene. Landdyr og planter kan findes i dybe miner - eller frit fremme på en tør slette.

Hvad viser fossiler ikke?

Dinoknogler fra DrumhellerFossiler viser ikke noget om dinosaurernes farver. Alle de farver, man ser på film og tegninger er fantasi og gæt. Tegnerne kikker på de dyr, som lever i dag og prøver at forestille sig, hvordan dinosaurerne kunne have set ud. De store var nok mest grå, og de mindre havde sikkert farver. Sådan tænker vi, men vi ved det ikke. Hvis man i dag kun kendte skeletter af elefanter og zebraer og giraffer, så ville man ikke vide at elefanten var grå og havde en snabel. Man ville heller ikke vide, at zebraen havde smukke hvide og sorte striber, og at giraffen havde sit flotte, ternede mønster. Man ville næsten med sikkerhed tegne dem helt forkert.

Som man kan se på billedet her, så er det oftest noget af et puslespil bare at finde ud af, hvad det er, man har fundet. Fossilerne er fra Drumheller i Alberta, Canada, hvor man bl.a. har fundet Albertosaurus.

Hvor finder man fossiler?

Dinosaur-kranie i jordFossiler er funder næsten over alt på Jorden. Nogle steder er de sjældne, andre steder ligger de bogstavelig talt i metertykke lag. Nogle steder ligger de fast i klippe, andre steder ligger de løst oven på jorden eller stikker ud af skrænter.

Fossilers alder

Det er forholdsvis let at finde ud af, hvor gammelt et fossil er. Først og fremmest ser man på det jord-lag, fossilet er fundet i. Dino-fossiler findes som regel i jordlag eller klippelag, som er dannet ved at mudder, sand og andre materialer gennem lang tid har lagt sig i tykke lag fx i bunden af en sø eller i havet. Derfor kan man som regel gå ud fra, at de nederste lag er ældre end de lag, der ligger oven over. Fossilet må nødvendigvis have samme alder, som det lag, det findes i. Hvis man er heldig, findes der nær dino-fossilerne andre, mere almindelig fossiler af smådyr, som man allerede ved hvornår levede.

I jordlaget findes såkaldte radioaktive isotoper fx fra uran-235. Isotoper er atomer. Alle grund-stoffer er blandinger af isotoper. Grundstoffer danner alle andre stoffer. Isotoper nedbrydes (omdannes) hele tiden fra det øjeblik, de dannes. Og de nedbrydes med samme hastighed hele tiden. Man taler om isotopernes "halverings-tid". Det er den tid der går intil mængden af en bestemt type isotoper er halveret. Uran-235 har en halveringstid på over 700 millioner år.
  Man kan regne en klippes alder ud ved at måle, hvor meget uran-235 isotop, der er tilbage i den og hvor meget, der er omdannet til en særlig form for bly. Fx er der ikke noget bly i helt ny lava fra en vulkan, men der er en vis del uran-235. Ved at sammeligne mængden af uran-235 og mængden af bly i en gammel klippe, kan man regne sig frem til, hvor længe der er gået, siden klippen blev dannet. Denne metode er ret nøjagtig, og den er velegnet, når man skal beregne alderen på dino-fossiler. (Man undersøger efter andre isotoper, når man skal bestemme alderen på nyere ting fx fra stenalderen.)

Man kan ikke bruge metoden med radioaktive isotoper direkte på fossilerne, for de indeholder ikke den slags stoffer.

Der er forskellige andre snedige metoder at bestemme fossilers og jordlags alder på, som det vil føre for vidt at komme ind på her. Det gælder fx undersøgelser af magnetfelter.

Er der fossiler i Danmark?

Ja, der er masser af fossiler - men de er næsten alle sammen fra hav-dyr, fordi Danmark i gammel tid var dækket af et stort hav. Hvis du går en tur langs stranden, kan du næsten være sikker på at finde et pænt fossil - måske fra et sø-pindsvin, måske fra en blæksprutte (de ligner små gul-brune lys eller farve-stumper). På Bornholm har man fundet en tand fra en lille dinosaur, som nok har lignet en kalkun en hel del.
Jørgen Brenting
[Image]

 

 
Retur til Dino-oversigten

Retur til artikel-oversigten
 
Om os | SiteMap / Oversigt | Privacy Policy | Kontakt os
© Baskerville Læremidler Forlag - Langdraget 136 - 3250 Gilleleje - 48 30 22 80