123abc-skolen & Depotet    Medlems-login  
 Log af  
  

Dinosaurer på Bornholm

 

Tre dino-tænder og to fodspor fra Bornholm

Diplodocus

Har der levet dinosaurer i Danmark?

På dinosaurernes tid var det nuværende Danmark dækket af hav og sump. Kun Bornholm stak op. Her er der fundet spor af i al fald to forskellige dinosaurer.
(Tegningen viser en Dromaeosaurus "klædt ud" med fjer. Nogenlunde sådan kan en af de bornholmske dinoer måske set ud - sikkert med helt andre farver.)

Copyright © Baskerville Forlag - Tekst og billeder må anvendes lokalt til undervisning.
Kilde: Depotet - www.123abc.dk skal medtages på materialet. Læs mere...

 

Tænder og fodspor

I september 2000 fandt en ung geologistuderende, Eliza Jarl Estrup, et lille stykke af en tand fra en kødædende dinosaur i en grusgrav ved Robbedale i nærheden af Rønne på Bornholm. Eliza deltog i et kursus arrangeret af NaturBornholm og Sammenslutningen af Bistandsklienter

dinotand fra BornholmEfter mange undersøgelser afgjorde palæontologerne, at tand-stykket på 21 millimeter stammede fra en art Dromaeosaur. Den bornholmske dino har nok været omkring 3-4 meter lang og fik navnet Dromeaosaurides bornholmiensis. Tanden er nu udstillet på Zoologisk Museum i København.

Allerede to år efter, i 2002, blev en ny fossil tand fundet i Robbedale. Denne gang var det en tand, som sandsynligvis havde tilhørt en planteædende dinosaur. Man fandt også en fodknogle, men det var usikkert om den stammede fra en lille rov-dinosaur eller fra en fugl.

Tand nummer tre blev fundet i 2008 af naturvejleder Jens Kofoed. Den stammer muligvis fra samme dyr, som tand nummer et eller i al fald fra et dyr, som lignede det første meget.

Tænderne er omkring 140 millioner år gammle - (140.000.000 år) - og stammer altså fra den tidlige del af Kridttiden.

170 millioner år gamle fodspor
Efter fundet af de første tænder blev der gjort et nyt, spændende fund på Bornholm. Denne gang af forstenede fodspor.

Engang for 170 millioner år siden - i Juratiden - vandrede et par dinosaurer tværs over flodsletten. Den ene var sandsynligvis en stor sauropod, den anden en mindre stegosaurus eller ankylosaurus. Kort efter må deres fodspor være blevet dækket af mudder og sand for i de næste 170 millioner år blev de to fodspor stille og roligt til to af naturens afstøbninger i sten.

I maj i 2004 fandt Jesper Milán fra Geologisk Institut i København de to dinosaurers forstenede spor. De var tidligere gravet op af en lergrav i nærheden, men derefter blot smidt ud på stranden af en, som nok ikke har opdaget, hvad stenene viste.

Sauropodens spor er 70 cm fra tå til hæl, mens det andet aftryk blot måler 25 cm og viser en lille fod med fem små tæer.

Du kan læse Jesper Miláns egen beretning om fodsporene på tidskriftet Natur på Bornholms hjemmeside her. (åbner i nyt vindue)

Hvorfor lige Bornholm?
På dinosaurernes tid var det meste af Danmark dækket af hav eller store sumpe. Bornholm lå som en del af en stor flodslette ud mod havet. Derfor er det naturligt, at det er her, vi kan finde rester af dinosaurer. Dinosaurerne levede over alt på Jorden, så der er ikke noget underligt i, at de også efterlod sig spor i vores lille del af verden.

Hvordan så de bornholmske dinoer ud?
Nogle videnskabsfolk gætter på, at Dromeaosaurides bornholmiensis muligvis har lignet en meget stor kalkun. Man ser på hvilke andre, kendte dinoer, der har haft lignende tænder, og så går man ud fra, at den bornholmske dino nok har set nogenlunde ud som de andre. Ifølge de seneste teorier, og flere fund i Kina, havde de små rovdinoer fjer. Vi har altså lov at forestille os en meget stor og ret slank "rov-kalkun" med snude og store tænder ... hmm, lidt spøjst.

Danekræ
I 1990 fik Danmark en lov om "dane-kræ". Meningen er, at loven skal beskytte skatte, som fossiler og mineraler fra den danske undergrund på samme måde, som loven om "dane-fæ" beskytter uvurderlige fund af ting, som vore forfædre har efterladt. Hverken danefæ eller danekræ må nogen sinde sælges til private eller sælges ud af landet - de tilhører hele befolkningen.
    Hvis man finder et sjældent fossil, har man pligt til at aflevere det til enten Geologisk Museum, Zoologisk Museum eller Botanisk Museum i København. Til gengæld får man findeløn, hvis museet beholder ens fund.

Både tand nummer et og tre er erklæret for danekræ af Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet. Nu er de officielt en uvurdeligt, dansk skat fra fortiden.

Du kan selv blive fossil-jæger på Bornholm
Da denne artikel blev skrevet, arrangerede NaturBornholm ture til grusgraven i Robbedale, hvor man kunne få lov at lede efter fossiler. Jeg ved ikke, om turene stadig findes, men du kan selv prøve at undersøge det på NaturBornholms hjemmeside her (åbner i nyt vindue).

Jørgen Brenting
[Image]

 

 
Retur til Dino-oversigten

Retur til artikel-oversigten
 
Om os | SiteMap / Oversigt | Privacy Policy | Kontakt os
© Baskerville Læremidler Forlag - Langdraget 136 - 3250 Gilleleje - 48 30 22 80